Annons

Janerik Larsson:Kommer väljarna nu att fly?

Thulesen Dahl till höger
Thulesen Dahl till höger Foto: Henning Bagger
Under strecket
Publicerad

Berlingske Tidende, Danmarks äldsta tidning, har alltid varit ett borgerligt organ på sin ledarsida. Såvitt jag vet kallar tidningen sig fortfarande för uafhængigt borgerligt/konservativt dagblad som var den beteckning som antogs i slutet av 1940-talet.

Efter helgens årsstämma i Dansk Folkeparti där partiledaren Kristian Thulesen Dahl deklarerat både att DF skulle kunna ingå i nästa borgerliga regering eller i nästa socialdemokratiska regering tappade Berlingske tålamodet och kritiken blev stenhård i en ledare signerad av chefredaktören Tom Jensen:

Gennem årene har ledende kræfter i Dansk Folkeparti insisteret på, at partiet aldeles ikke er populistisk. »Måske er vi bare populære,« som Søren Espersen formulerede det tidligere på året. I hans optik får man det nedgørende populist-stempel påsat, hvis man bekymrer sig om indvandringen og islam, er kritisk over for EU, kræver grænsekontrol og er nationalt sindet.

Sådan er det måske. Men man kan med større ret definere populismen som en bevægelse, der findes på flere politiske fløje, og som udnytter folkestemninger til at komme med forsimplede svar på ellers uoverskuelige problemer.

Annons
Annons

Eller som principløst driver med vinden som en anden vejrhane derhen, hvor det er politisk mest bekvemt.

I så fald sprang Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl ud som fuldblods populist på DFs årsmøde i den forgangne weekend. Han gjorde det helt åbent og uden at skamme sig det mindste. Det skete med den åbne invitation til Mette Frederiksen om at ringe, hvis der efter næste valg ikke er blåt flertal.

Støtte til en fortsat blå regering ledet af Lars Løkke Rasmussen er Dansk Folkepartis plan A, må man forstå. Men kikser den, går man glad og gerne til plan B – et samarbejde med en rød regering.

Dermed afslørede Dansk Folkeparti sig endegyldigt som dansk politiks principløse og populistiske vejrhaneparti, parat som man er til at drive derhen, hvor det er mest politisk bekvemt: Stemmer danskerne blåt, så går man med de blå. Stemmer de rødt, går man med de røde. Det sker under dække af at ville søge indflydelse, hvor det er muligt. Men reelt efterlader det vælgerne i dyb uvished om, hvad man får, hvis man placerer sit kryds på Dansk Folkeparti.

Når sandt skal siges er det en udvikling, der har været længe undervejs. I hvert fald siden Kristian Thulesen Dahl overtog formandsposten har DF nærmet sig en position som det nye højrefløjs-Socialdemokrati, der i tæt samkvem med originalvaren kunne udgøre en slags velfærdskoalition med stram udlændingepolitik på tværs af blokkene.

Men indtil Kristian Thulesen Dahls årsmødetale i lørdags var der ikke officielt nogen plan B. Det er der nu. Forskellen er afgørende.

For hvor vælgerne indtil i lørdags kunne stole på, at Dansk Folkeparti trods sin lyserøde velfærdspolitik var fast forankret i blå blok, kan de nu ikke regne med det længere. Det betyder, at en stemme på DF ved det kommende folketingsvalg er at sammenligne med en lotteriseddel. Den kan medvirke til at bringe Mette Frederiksen sikkert ind i Statsministeriet og sende det borgerlige Danmark ud i langvarig opposition.

Slutsats:

For hvor vælgerne indtil i lørdags kunne stole på, at Dansk Folkeparti trods sin lyserøde velfærdspolitik var fast forankret i blå blok, kan de nu ikke regne med det længere. Det betyder, at en stemme på DF ved det kommende folketingsvalg er at sammenligne med en lotteriseddel. Den kan medvirke til at bringe Mette Frederiksen sikkert ind i Statsministeriet og sende det borgerlige Danmark ud i langvarig opposition.

Kan det ikke være lige meget, vil nogen indvende, da det i forvejen går for langsomt med borgerlige mærkesager som skattelettelser og velfærdsreformer - netop på grund af Dansk Folkepartis afgørende indflydelse i blå blok, som bruges til at forhindre de blå partier i at være særligt blå?

Svaret er nej. Det er ikke ligegyldigt, om Danmark har en borgerlig regering med serveretten til at spille ud med borgerlig politik, eller en rød regering, som udover DF vil skulle basere det meste af sin politik på et regeringsgrundlag bestående af partier som SF og Enhedslisten.

Annons
Annons
Annons
Annons
Annons